“Måske tvivler hun ikke længere på alting” er en generationsroman med en rammende 80er-beskrivelse og forbløffende skarpe tænder. Det var ikke en kombination, jeg havde forventet at forelske mig så meget i, men nogle gange går tingene, som de går.
Janus Andersen, Superkultur
]]>Den famøse spilledåse redder gang på gang Etienne og Jasper, og vi er genremæssigt i omegnen af “Game of Thrones”, “1984” plus noget tredje, som jeg ikke helt kan bestemme.
Erik Svendsen, Jyllands-Posten
]]>Nu har han lukket sig inde igen, men i en helt anderledes skæv og bevægelig og uforudsigelig, også rent litterært, genremæssigt, særverden.
Lars Bukdahl, Weekendavisen
]]>Læseren er med som passager, og historien folder sig ud som en blomst – efter faste linjer, men alligevel unikt smukt.
Janus Andersen, Superkultur, om “Op mod solen ler vi”
]]>En vild bog, der blander alverdens genrer – en kærlighedsroman, en dystopi, science fiction og socialrealisme. Dragende, drømmende og gådefuld.
Rikke B. anbefaler “Op mod solen ler vi” i Det vi læser i april 2023.
]]>
Christian Haun er en af de yngre danske forfattere, der er sværest at bringe til ro på en hylde, fordi han siden debuten Naut (Gyldendal 1999) med hver udgivelse har gjort noget uventet; denne nye roman er tilsyneladende hans mest konventionelle, men naturligvis ikke uden et haunsk twist.
Har De, kære læser, endnu ikke stiftet bekendtskab med dette forfatterskab, er det nu, De skal springe på; som Weekendavisens anmelder, Lars Bukdahl, så sandt har skrevet, burde Haun “bryde gennem samtlige den litterære institutions døvende lydmure”.
Og kender De forfatterskabet, er De også denne gang garanteret en overraskende og ny vinkel på noget, De måske troede velkendt.

“Et andet sted pudser Etienne knive og tænker på hvornår han mon skal tilfredsstille frøken Lily igen. Hendes varme ryg, hans hænder om hendes lænd, halsens duft. Hvad laver hun deroppe?”
Etienne er tjener og elsker i en herskabslejlighed i hovedstaden Belreve. Efter et tyveri bliver han kastet ud i hjemløshed og må lære at klare sig selv. På flugt i en gådefuld og ukendt verden.
Christian Haun, f. 1974, har skrevet seks romaner og to samlinger af historier; af anmeldere kaldet “en smittende storyteller” og “sindssygt original og spændende”.
Op mod solen ler vi undslår sig, som resten af Hauns oeuvre, genrebetegnelser.En dragende roman, der suger læseren til sig og kaster vedkommende sammen med Etienne ud på rejse gennem en smuk og barsk verden.
]]>Interview om “Hus år hus” – om at udkomme efter 8 år, om at skrive kortere og om inspiration.
Den form og længde giver en behagelig afgrænsethed. Man er nødt til at fortælle økonomisk og præcist. Og man spørger lettere sig selv: Er dette nødvendigt?
Det skaber nogle klare, fremadskridende historier. Jeg synes der er gået inflation i både det trykte og det digitale sprog. En sjuskethed!
Læs hele interviewet her.
]]>“Hus år hus” er et godt gensyn med Haun. På trods af den lange pause siden sidste bog er der en klar følelse af kontinuitet i forfatterskabet – og en forfatter, der bevæger sig stadig dybere ned i sine personer og fortællinger.
Janus Andersen, Horsens kommunes biblioteker
]]>
I 1976 skubbes en kvinde i døden, men hjemsøger sin mand gennem årene og leder ham på sporet af sin morder. Efter finanskrisen går en mand ned med flaget. Han forlader sin familie for at gå en lang tur og se, hvad der er at se, men synes ikke at kunne komme ud af kvarteret. To brødre bor sammen i et højhus efter verdens undergang, men splittes, da den ene møder en kvinde.
]]>