Tak Britta, og tak for mødet i Books and Beans. Det var en dejlig aften med gode folk og gode perspektiver.
]]>Ditte, Ja, vi kan jo se hvor langt de er kommet i USA med deres 3-bogstavs og 4-bogstavs og 5-bogstavs diagnoser? Ikke særlig langt. Det er da fint nok at man kan sidde og pille ved et andet menneskes liv og levned med krogede bogstaver, som en ådselsgrib bruger sit næb i et kadaver. Men det virker jo ikke.
Og nej hvor er det dog rigtigt. Jeg tænker lige nu at det vel forholder sig ligesom med andre sanser som man enten har eller ikke har – hvis man har 30 sanser i stedet for de sædvanlige 40 – så er de vel blot så meget desto mere skærpede.
]]>Nååh, Mette Mikkelsen, så skal du høre her. Min bedste ven i over 30 år, havde fået overbevist sig selv om, at det der med at læse og skrive ikke lige var hans kop te. Han hoppede ud af 7. klasse,og kort efter stødte vi bogstaveligt sammen i en skøjtehal, og blev venner med et bump. En del år senere startede jeg på min tertiære uddannelse, og inviterede ham med på et enkelt af kurserne. Han deltog tøvende, men bestod med et 7-tal. Og tænk dig – så gennemførte han i øvrigt en bachelor og en masters derefter. Manden har altid været et yderst kvikt hovede – du må simpelthen fortælle dine kære børn at læsevanskeligheder kan gøre livet lidt mere kompliceret engang imellem, men – de skal forfølge deres drømme – helt uden overhovedet at fravige det en tomme. Det er vidunderligt, Mette (og Bolette) – at I er til. At I bruger hovedet på vidunderligt overraskende måder, at I deler jeres vanvittige, skønne, anderledes tanker og skaber poesi i vore hjerter. Lev lykkeligt.
]]>Kære Linda, det var spændende at møde hende. Jeg har talt med andre som også har haft en godt møde med hende. Hils hende fra mig. Kh Bolette
]]>Velbekomme Mette
– ja det var klogt sagt af min chef