Indlægget Sygemeldt på grund af stress blev vist første gang den Acosti.
]]>Fælles for alle de mange sygemeldte stressramte mennesker, som jeg har mødt igennem årene er:
Når du normalt er et ansvarsfuldt, samvittighedsfuldt, pligtopfyldende og engageret menneske, kan det være rigtig svært at acceptere, at du i en periode ikke er i stand til at passe dit arbejde. En naturlig reaktion på det er, at du bliver plaget af dårlig samvittighed – over ikke at kunne leve op til dine egne og andres forventninger.
Den dårlige samvittighed kommer ofte til udtryk i form af de tanker, overvejelser og bekymringer, som du gør dig i situationen:
Når du bliver ramt af den dårlige samvittighed, kan det være en god hjælp for dig, at minde dig selv om følgende:
Symptomerne på stress er ikke altid så tydelige for andre mennesker, som de er for dig. Har du f.eks. brækket benet, er det tydeligt for enhver. Du vil du gå med benet i gips og humpe rundt på krykker. Det vil også være klart for enhver, at der er en række ting, som du ikke kan gøre med et brækket ben, ligesom det også vil være klart for dig selv, at der er noget, som du må bede om hjælp til. Der er næppe nogen, der vil fortænke dig i at gøre noget sjovt eller rart for dig selv, mens du venter på, at dit ben vokser sammen og du igen kan gå normalt – og komme tilbage på arbejdet.
Selv om det måske lyder lidt tosset, så prøv at forestil dig, at du har brækket din hjerne, fordi den ikke kunne tåle en belastende arbejdssituation. Du går nu rundt med en stor bandage om hovedet. Der er en række ting, som du ikke kan lige nu, og der er en række ting, som du må have hjælp til at klare. En brækket hjerne heler bedst, når du fokuserer på dig selv og laver de ting, som er rare og giver dig glæde. På den måde genvinder du din energi og kan fungere normalt igen – og kan komme tilbage på arbejdet.
Hvis vi bliver i eksemplet med det brækkede ben, så er det et faktum, at et brækket ben skal holdes i ro, for at kunne vokse sammen igen. Det er også et faktum at musklerne svinder ind, efter lang tid i gips. Det er derfor nødvendigt med genoptræning, når bruddet er vokset sammen igen og gipsen er fjernet. Tilsvarende skal en overbelastet hjerne holdes i ro, og det kræver genoptræning for at opnå fuld funktionsdygtighed igen. Hvis du i din genoptræningsperiode f.eks. går en tur i supermarkedet, Tivoli, biografen eller i fitness-centret, og dér møder en af dine kolleger, så kan du med god samvittighed og den største naturlighed fortælle din kolleger, at det er et led i din genoptræningsplan at gøre det, som du er i gang med. Og I kan eventuelt tale om, hvordan det går med genoptræningen, som I givetvis også ville have gjort, hvis det var et brækket ben, som det handlede om.
Når du normalt er et velfungerende menneske, der sætter en ære i at passe dit arbejde og udvikle dig i jobbet, så kan det være meget ubehageligt pludselig at se dig selv i en situation, hvor du er sygemeldt og har svært ved at fungere, som du plejer. Det er derfor meget naturligt, at situationen sætter gang i en række tanker og spørgsmål, som handler om selvværdet og selvtilliden – og som påvirker dit billede af dig selv. De kan lyde sådan her:
Først og fremmest er en sygemelding på grund af stress ikke nødvendigvis et udtryk for at du har givet op. Du kan betragte sygemeldingen som et udtryk for, at du har sat din arbejdssituation på ”stand-by” i en periode, mens du overvejer, hvordan du fremover skal tackle de vilkår, som har overbelastet dig i dit arbejde. Hvis du spoler tiden tilbage, og ser på de ting du hidtil har gjort, for at tackle dine arbejdsvilkår, så vil du givetvis opdage, at det er en pæn stor del. Måske har du udvidet din arbejdstid ved at møde tidligere, gå senere, arbejde om aftenerne eller i weekends eller udskudt din ferie, for at nå at løse alle dine arbejdsopgaver? Måske har du arrangeret dig med hjemmearbejdsdage, for at kunne få ro til at koncentrere dig om dine arbejdsopgaver? Måske har du gentagne gange foreslået effektivisering af arbejdsopgaver, så du/I kunne nå noget mere? Måske har du gentagne gange bedt om at få flere ressourcer til at løse opgaverne? Hvis du gennemgår de tiltag, som du hidtil har gjort, for at få tingene til at fungere for dig, så får du givetvis et billede af, at du ikke ”bare” er en, der giver op, men at du faktisk er en fighter, der har gjort hvad der stod i din magt, for at ændre på nogle urimelige arbejdsvilkår.
Det er individuelt hvor meget vi hver især kan overskue og have styr på, men der er ikke nogen tvivl om, at ét af symptomerne på stress er, at du netop mister overblikket. Samtidig kan én af årsagerne til stress være, at der sker så mange forandringer i dit arbejde, at det ganske enkelt er umuligt at have styr på dem alle. Hvis du igen spoler tiden tilbage, vil du givetvis opdage, hvor mange forandringer der er sket i dit arbejde over en given periode. Måske har du løbende fået flere og flere arbejdsopgaver, uden at få flere ressourcer? Måske har du fået flere og flere nye arbejdsopgaver, som du ikke er uddannet til? Måske har du fået et større ansvarsområde, uden at have de nødvendige beføjelser? Måske er der sket mange organisatoriske omstruktureringer i virksomheden? Måske har du fået ny leder flere gange indenfor en kort periode? Måske er de forandringer, som du har oplevet på din arbejdsplads så mange og så omfattende, at det ganske enkelt er umuligt for nogle mennesker, at have styr på dem alle. Du kan derfor med fordel justere dine forventninger til sig selv, så de er mere realistiske og afspejler den reelle situation på din arbejdsplads.
Hvorvidt din sygemelding får indflydelse på din fremtidige karriere kan være svært at sige noget om, da det fuldstændigt afhænger af den virksomhedskultur, der hersker på din arbejdsplads. Min generelle erfaring er, at det ikke får nogen betydning, hvis din virksomhed hører til dem, der har en formuleret stress-politik, har fokus på sundhed og trivsel, har sundhedsforsikringer eller betaler for stressbehandling, har fokus på work-life-balance, har ledere der fungerer som gode eksempler og som har en åben og fordomsfri dialog om stress og en viden om at stress kan ramme os alle. Den slags virksomheder er der heldigvis flere og flere af. Hører din virksomhed ikke til dem, skal du måske bruge din sygemeldingsperiode på at overveje, om det er det rigtige sted for dig at være ansat. Vi vil dog ikke råde dig til at træffe den endelige beslutning om et eventuelt skifte, før du er raskmeldt. Det allervigtigste for dig er dog at huske dig selv på, at du stadig har den samme viden, de samme kompetencer og den samme erhvervserfaring, som før du blev sygemeldt. Og at en sygemelding ikke betyder, at du må opgive dine ambitioner eller drømme omkring din fremtidige karriere.
Det kan naturligvis være nærliggende at spørge dig selv, om du er god nok til at sige fra eller at finde andre forklaringer på, at det er din egen skyld at du er blevet ramt at stress. Inden du graver for dybt i dig selv for at finde årsagen, eller bebrejder dig selv for ikke at have gjort det ene eller det andet, så kast et blik på din faktiske arbejdssituation og stil dig selv følgende spørgsmål. Er der mange af mine kolleger, der er eller har været stress-sygemeldte? Hvilke holdninger har min leder til stress? Hvor lydhør er min leder for ændringsforslag? Hvor store beføjelser har min leder til at ændre på arbejdsvilkårene? Hvor belastet er min leder selv? Ud fra dine svar på disse spørgsmål, kan du nu spørge dig selv, om det er realistisk muligt at ændre på dine arbejdsbetingelser, hvis du er verdensmester i at sige fra. Hvis ikke, så brug i stedet dine ressourcer på at fokusere på dine egne behov og grænser. Mærk efter og beslut dig for, hvad du vil og kan klare at være med til.
Når du normalt er et aktivt og engageret menneske, som er blevet rådet til at sygemelde dig, fordi der er andre mennesker, der har set dine stress-symptomer og har været bekymret for dit helbred, så kan det være svært at acceptere, mere eller mindre frivilligt, at være sat ude af spillet i en periode. Som de fleste andre stress-sygemeldte ønsker du sikkert at komme tilbage til jobbet, så hurtigt som muligt. Det kan være meget svært ved at acceptere, at det kan tage noget tid at komme på fuld omdrejningshøjde igen. Nogle af de bekymringer, som du kan have kunne være følgende:
Det kan være svært at svare på, hvor lang tid du skal være sygemeldt. Det er forskelligt fra person til person. Det afhænger også af hvor mange stress-symptomer du lider af, hvor alvorlige de er, og hvor længe du har haft dem. Min erfaringer er dog, at du som tommelfingerregel skal regne med minimum 12 ugers sygemelding, før du er klar til gradvist at starte op igen. Det kan synes som lang tid for både dig og din arbejdsgiver. Men det er så vigtigt at du ikke starter op igen, før du er helt klart, ellers risikerer du en ny sygemelding, som ingen er tjent med.
På trods af at stress bliver mere og mere udbredt i erhvervslivet, og stadig flere mennesker må sygemelde sig, så hører jeg desværre stadig om eksempler på mennesker, der er blevet afskediget efter en stress-sygemelding. Hører din virksomhed til dem, der har ry for at afskedige folk, hvis de har været syge, så står du i et alvorligt dilemma; hvad er vigtigst for mig – at have et arbejde eller at være sund og rask? Afhængigt af hvor omfattende og alvorlige dine symptomer er, så kan du sætte tingene på spidsen og spørge dig selv; hvad skal jeg med et arbejde, hvis jeg er død eller stærkt invalideret? Så galt går det forhåbentligt ikke, men du løber en reel helbredsmæssig risiko, hvis du ikke tager dine stress-symptomer seriøst, og giver dig selv den tid det tager at komme på fode igen. En anden ting, der er værd at huske på er, at du ikke må forvente at blive belønnet for at sætte dit helbred på spil, ved at gå på arbejdet, når du er syg.
Mange virksomheder har den politik, at de løbende holder sygesamtaler med den sygemeldte. Her har du mulighed for at informere din leder om, hvor vigtigt det er for dig at vide, at der bliver taget hånd om dine opgaver, mens du er sygemeldt, så du kun skal koncentrere dig om at blive rask. Måske har du ikke overblik over, eller måske kan du ikke huske, hvad du har liggende af uafsluttede opgaver. Du kan derfor bede din chef om, at I ved fælles hjælp gør status. Husk at det ikke er din opgave at tage stilling til, hvem der skal lave arbejdet i stedet for dig. Er der ikke rutiner omkring sygesamtaler i din virksomhed, er det vigtigt at du får en aftale med din chef, så du sikrer dig, at der ikke ligger opgaver i bunkevis, når du kommer tilbage. Husk i den forbindelse at få sat en auto-reply på din mail, hvor der står hvem folk skal henvende sig til, mens du er fraværende.
Når du er stress-ramt har du ikke de samme reaktioner og den samme adfærd, som du plejer at have. Dine tanker er sikkert koncentreret om andet, end de plejer at være. Også dit humør er givetvis anderledes end vanligt. Du er sikkert meget mere følsom og føler dig mere sårbar end ellers. Det kan være svært for dine omgivelser – og for dig selv, at forstå hvad der sker med dig. Måske oplever du, at du ikke får den hjælp, som du har brug for eller fra dem, som du havde forventet det fra. Måske oplever du ligefrem at der er nogen, der forsøger at undgå dig.
Selv om der dagligt er rigtig mange mennesker, der bliver sygemeldt på grund af stress, så er stress desværre stadig et tabu for mange mennesker, og de ved derfor ikke hvad de skal stille op, når de selv eller en person, som de kender, får stress. Nogle af de typiske spørgsmål som plager stress-ramte er følgende:
Typisk er du mere irritabel og har en kortere lunte, når du er stress-ramt. Måske har du også lettere til gråd og græder over det mindste. Eller du orker ikke at lave noget af alt det du plejer at ordne derhjemme. Det kan ikke undgå at påvirke dine børn og din partner. Det kan være en stor hjælp for dig selv og din familie, hvis du forklarer dem, at du lige nu er anderledes end du plejer at være, fordi du har stress. De skal vide at det ikke er dem, som du er utilfreds med, men at det er stressen, der får dig til at reagere, som du gør. De skal vide at du stadig holder af dem, men at du lige nu har svært ved at vise det, fordi stressen driller dig. De skal også vide at du ikke kan ordne alt det, som du plejer, fordi du skal koncentrere dig om at blive rask. Og at de kan hjælpe dig med det, ved at give en hånd med.
Jo mere åben og ærlig du er omkring din situation, jo større sandsynlighed er der for, at du får den forståelse og støtte fra din omgangskreds, som du har brug for. Måske orker du ikke lige nu at tale i telefon, chatte, besvare mails eller sms´er. Måske har du lige nu ikke energi til at deltage i fester og andre sociale arrangementer. Eller måske har du lige nu ikke overskud til at dyrke dine sædvanlige sportsaktiviteter eller andre fritidsinteresser sammen med vennerne. Forklar dine venner og bekendte, at du i denne tid har brug for at køre på lavt blus og at du derfor ikke er så aktiv og initiativrig, som du måske plejer at være. At de må bære over med, at du måske har længere ”svartider” på deres henvendelser, end du plejer at have. Fortæl dem også gerne, hvad de kan gøre for at hjælpe og støtte dig.
Det kan være svært for din leder og dine kolleger at vide, hvordan de skal forholde sig til dig. Nogle kan være bange for at forstyrre, mens andre kan være i tvivl om, hvad de skal sige og gøre. Derfor hører du måske ikke noget fra nogen. Det kan virke underligt og meget sårende, hvis du er vant til at have en god og daglig kontakt med dem. Det kan også i denne sammenhæng være en god idé at være åben omkring din situation. Du kan bede din leder om at informere dine kolleger om årsagen til din sygemelding, i hvilke situationer hvor de eventuelt gerne må kontakte dig, og hvilke informationer, som du eventuelt gerne vil have, mens du er sygemeldt. Du skal være meget specifik og konkret i dine formuleringer og fokusere på, at det primære formål med kontakt er at holde det sociale fællesskab vedlige. Hvis du ikke ønsker kontakt med kolleger, at det også vigtigt at melde det ud. Det kan du gøre ved at sige, at du lige nu har brug for absolut ro og ikke at skulle forholde dig til noget som helst, der minder om arbejde.
Hvad enten du er fuldtidsansat eller deltidsansat, så er du er vant til at bruge et antal timer på dit daglige arbejde plus din transporttid frem og tilbage. Disse timer får du nu til din egen rådighed. For de fleste er det naturligvis en meget uvant situation. Da der ikke er en éntydig kur og behandling mod stress, kan du nemt komme til at opleve at du står i et tomrum og ikke ved, hvad du skal bruge tiden til eller hvordan du bruger den bedst, for at komme på fode igen.
Nogle af de bekymringer og overvejelser som jeg oftest hører, det er:
Du kan starte med at give dig selv lov til ikke at orke noget som helst i det tidsrum, som du normalt bruger på arbejde og transport. Det er din tid og du må bruge den til lige præcis det du vil. Du skal ikke nå noget bestemt og du skal ikke udrette noget. Det eneste formål der er med tiden er, at din hjerne skal slappe af, fordi den er blevet overbelastet. Hvis du kun orker at sove eller ligge i sengen hele dagen, så gør du det. Hvis du kun orker at se fjernsyn eller kigge i ugeblade, så er det det du gør. Hvis du kun orker at sidde og kigge ud af vinduet, så er det også ok.
Når du pludselig går derhjemme hele dagen, får du måske øje på alle de ting i hjemmet, som trænger til at blive gjort, de halvfærdige projekter eller de store bunker af et eller andet. Også her kan du med fordel begynde med at give dig selv lov til at holde fri – fri for krav og forpligtelser. Dine projekter er jo normalt ikke noget, som du plejer at kunne ordne i din arbejdstid, så hvorfor skulle du lige stille krav til dig selv om at det skal ordnes nu? Giv kun dig selv lov til at lave det, der er lystbetonet og som giver dig energi i den tid, der er din tid. Hvis du kan lide at fjerne skvalderkål, så gør du det. Hvis du synes det er hyggeligt at male væggene, så er også ok. Men hvis du går og får dårlig samvittighed over, at du burde lave en masse praktiske ting, når du nu ”bare” går derhjemme, så skulle du måske hellere gå ud – gå en tur i smukke omgivelser, sætte dig på en hyggelig café og betragte livet omkring dig, eller gå på kunstmuseum. I princippet er det ligegyldigt hvad du gør, bare det giver dig ro og fjerner din opmærksomhed fra alt det du mener at du burde gøre.
Det er næsten umuligt at lave ikke noget. Når du spiser, lavet du noget. Når du sover, laver du noget. Når du sidder og kigger ud af vinduet, laver du noget. Så du må gerne lave noget, selv om du skal give din hjerne ro. Du kan begynde med at give dig ekstra god tid til at lave dine daglige rutiner. Din morgenmad kan du kræse omkring, lave den lækker og indbydende, og give dig god tid til at spise den og nyde den. Dit bad kan du give dig god tid til og nyde det. Din morgenavis kan du fordybe dig i eller du kan i ro og mag se nyhederne. Du kan give dig god tid til en daglig gåtur i det tempo, der passer dig. Du kan slappe af med en god bog eller være sammen med mennesker, som du kan lide, og som giver dig god energi. Mennesker som du kan tale med om din situation og om hvordan du har det. Du kan meditere og lave afspændingsøvelser. Mulighederne er mange, blot du sørger for at du ikke stiller krav til dig selv om, at du skal præstere noget eller opnå noget bestemt, andet end at have det rart og lave de ting, der gør dig glad og giver dig energi.
Er du vant til at have en arbejdsdag med en lang række målsætninger, der skal opfyldes og resultater, der skal nås, så vil du muligvis opleve en frygt for at komme bagud, mens du er sygemeldt. Har du samtidig et aktivt fritidsliv, der tager en stor del af din fritid, så har du sikkert en masse hængepartier på forskellige områder, som du lige skal ordne en dag, når du får tid. Det kan derfor være fristende at planlægge at skulle nå en række projekter, når du får en masse tid til din rådighed. Det kan være svært at acceptere, at du måske slet ikke kan se nogen resultater af din dag. Det er derfor ikke ualmindeligt at du straks går i gang med at planlægge en masse, selv om du måske slet ikke oplever at du rent faktisk har energien til det, men blot tænker, at du da må bruge tiden til noget fornuftigt. Faldgruberne kunne lyde sådan:
Selv om det er fristende at forsøge at gøre sig nyttigt arbejdsmæssigt, selv om du er sygemeldt, så er det ikke nogen god idé at arbejde, når du er sygemeldt. Dels kan det være svært at sætte grænsen og dels er det jo ikke det, der er formålet med en sygemelding. Din hjerne og din krop er overbelastet og trænger til ro fra alt, hvad der ligner målsætninger og resultater.
Også på privatfronten gælder det, alt du skal holde fri fra alt, hvad der minder om burde-opgaver. Du skal tillade dig selv, at det i denne periode er din ”ret og pligt” ikke at foretage dig andet end det, der er allermest nødvendigt, for at holde dagligdagen kørende. Det er OK, at du ikke kan checke en lang række aktiviteter af, når din dag er gået.
Selv om du nu har god tid til at granske i dig selv, og måske får lyst til at kaste dig over forskellige selvudviklingsbøger eller lignende, så er vores råd, at du styrer din lyst i denne periode. Stress er ikke noget, der rammer bestemte personlighedstyper og det er ikke din egen skyld at du har fået stress. Stress er ikke en sygdom, men en tilstand, og stress er en reaktion på nogle belastende vilkår, som alle mennesker kan komme ud for. Det giver derfor ikke mening at forsøge at finde årsagen i dig selv. Overdreven motion er heller ikke godt for dig, når du har stress. Hvis du ikke er vant til at dyrke motion på højt plan, så er det ikke nu du skal starte. Din krop er overbelastet og har brug for ro og hvile. Du kan løbe de ture, som du måske plejer at løbe, men det er ikke nu du skal sætte dig nye mål for dine egne rekorder.
Måske er du vant til at have lange to-do-lister, både på dit arbejde og hjemme. Du er sikkert også vant til at kunne lave rigtig mange forskellige ting i løbet af en dag; organisere og arrangere det ene eller det andet, deltage i møder, være med til forskellige aktiviteter. Du bliver ikke stresset af alt det, som du når at lave, men af alt det, som du ikke når at lave. Lige nu orker du sikkert ikke at lave ret meget, men har alligevel svært ved at finde roen, fordi din hjerne stadig er optaget af alt det, som du ikke har nået at lave og som du synes du burde lave. De typiske bekymringer kan lyde således:
Jo, du kan godt blive i sengen og sove hele dagen, hvis det er det, som du har brug for. Din krop og dit sind har brug for ro og hvile. Når du sover, kan du ikke bekymre dig om noget som helst, og du skal ikke nå noget bestemt. Husk også dig selv på, at du ikke skal nå at lave mere end du plejer at lave derhjemme.
Det er OK at tillade dig selv at være super egoistisk lige nu. Det er kun dig, der kender dine grænser for, hvad du kan forholde dig til. Hvis du kun orker at forholde dig til dig selv lige nu, så er det OK. Du kan futte rundt med morgenhår hele dagen, hvis det er det du har lyst til. Du skal ikke præstere noget eller leve op til noget lige nu. Du kan gå en lille tur for at få noget frisk luft, hvis du trænger til at komme lidt ud – og du behøver ikke at stoppe op og snakke med dem du kender på vejen, du kan nøjes med at hilse.
Gør dig selv den tjeneste, at du lige nu dropper alt hvad der hedder to-do-lister. De tjener kun det formål at minde dig om alt det, som du ikke har energi til at lave. I stedet kan du indføre en ”parkeringsplads” – et sted, hvor du skriver de tanker ned, som bliver ved med at myldre rundt i dit hoved. Du skal ikke forholde dig til dem, blot parkere dem, så du ved hvor de er, så du kan tage stilling til dem, når du får mere energi. Når du har parkeret dem, løber de ingen vegne, og de er ude af dit hoved.
Når du normalt er et velfungerende mennesker, der lige pludselig befinder dig i en situation, hvor du har svært ved at huske alt det, som du plejer at have styr på, har svær ved at koncentrere dig eller vågner mange gange i løbet af natten og har svært ved at falde i søvn igen, så kommer der typisk følgende spørgsmål:
Du bliver helt sikkert rask igen. Både hukommelses-, koncentrations- og søvnbesvær er netop typiske følger af stress. Disse symptomer aftager gradvist, når du sørger for at give dig selv ro og afslapning. Så restituerer din krop og dit sind sig selv.
Nyere forskning viser, at mindfulness baseret stress reduktion (MBSR) har en positiv virkning på disse stresssymptomer. Du kan optræne din evne til at være bevidst, nærværende og opmærksom ved hjælp af mindfulness-øvelser og guidede meditationer.
Lige så svært det kan være for dig selv at forstå, hvad der sker med dig lige nu, lige så svært kan det være for dine omgivelser at forstå, hvad der sker med dig. Måske aner de ikke, hvad de skal gøre for at hjælpe dig, og måske ved du det heller ikke selv. Typisk høre jeg følgende udtalelser:
Måske har du mere brug for hjælp og aflastning fra dine venner, fremfor snak. Jo mere konkret du kan blive, jo nemmere er det at give dig den hjælp, som du har brug for. Du kan f.eks. sige; ”lige nu har jeg ikke lyst til at snakke så meget, men det ville være en stor hjælp for mig, hvis du ville give en hånd med…….”
Du gør det bedste, som du kan lige nu. Husk også din familie på, at den tid, som du normalt bruger på dit arbejde, ikke nu er en tid, der skal bruges på ekstra hjemlige gøremål og huslige pligter. Den skal bruges på at du fokuserer på dig selv og på at få det bedre. Derudover kan det være nødvendigt at du også får aflastning fra de familiemæssige aktiviteter, som du har ansvaret for i din normale fritid. Også her gælder det om at være meget konkret. F.eks; ”jeg vil rigtig gerne tage min tørn herhjemme, men lige nu er jeg så træt, at jeg ikke kan overskue noget. Det vil derfor være en rigtig stor hjælp for mig, hvis du vil aflaste mig ved at gøre……..”. Måske har du også brug for mere omsorg og opmærksomhed end ellers. F.eks. kan du sige; ”lige nu har jeg bare lyst til at være mig på 5 år og blive nusset og holdt om”.
Du kan hjælpe dig selv til at få de råd fra andre, som du kan bruge, ved at styre samtalen hen imod dine interesser. F.eks.; ”kender du nogen, der ved noget om….?”, ”kender du nogen, der har prøvet at…….?”,eller ”ved du hvor jeg kan få hjælp til at……?”. Ved denne type af spørgsmål hjælper du også andre til at målrette deres råd til dig, så de ikke famler i blinde, men ved hvor du er i din søgen lige nu.
Det er godt med en sund skepsis i forhold til at tage medicin. Har du som følge af stress fået angst eller en depression, kan det dog være en hjælp at få angstdæmpende medicin eller medicin med anti-depressiv virkning i en periode. Det er klart at medicinen ikke hjælper på at fjerne årsagerne til at du har det, som du har, men den kan hjælpe dig til at klare hverdagen og mindske dine lidelser. På den måde kan du få overskud til at bearbejde dine oplevelser, tackle din nuværende situation og overveje hvad du gør fremover, for at undgå tilbagefald.
Nogle mennesker kan frygte at de er ved at blive skøre, når de er ramt af stress, fordi de reagerer på en måde, som de ikke er vant til. Hos en erhvervspsykolog, der har specialiseret sig i arbejdsrelateret stress, kan du får råd og vejledning til at håndtere dine reaktioner og oplevelser omkring stress, og hvordan du skal klare at vende tilbage til jobbet igen. Her vil fokus oftest være på, hvordan du tilrettelægger og tackler dine arbejdsmæssige udfordringer og de forhold i dit arbejde, som fremkalder din stress, men med et naturligt hensyn til at det også skal hænge sammen for dig i dit privatliv. Har du angst eller depression kan du hente hjælp hos en klinisk psykolog, som kan tilbyde dig terapi. Her vil I oftest gå tættere på din personlige historie og gå dybere ind i dit liv generelt set. Der er flere muligheder for at få økonomisk hjælp til professionelle stress-behandlere. Du kan tale med din læge om at få en henvisning til psykolog eller psykiater. Hvis du har en sundhedsforsikring, er der mulighed for tilskud til psykologhjælp. Måske har din arbejdsplads en sundhedsforsikring, der dækker psykologhjælp. Endeligt er der flere og flere virksomheder, som vælger at betale for psykologhjælp til deres stress-ramte medarbejdere.
Indlægget Sygemeldt på grund af stress blev vist første gang den Acosti.
]]>Indlægget 10 Stress-symptomer, som du skal lytte til blev vist første gang den Acosti.
]]>Der er en lang række fysiske og psykiske symptomer på stress – men du kan godt have stress, selv om du bare har få af symptomerne. Stress kan påvirke både vores humør, vores følelser, vores adfærd og det vi fornemmer i vores krop. Det veksler fra menneske til menneske, hvordan deres krop og psyke reagerer på stress. Det vigtigste er at være opmærksom på, når der sker væsentlige ændringer i krop og psyke. Ændringerne er vores alarmsignaler på, at der er et eller andet galt, som det er vigtigt at reagere på. Her vil jeg gennemgå 10 af de typiske symptomer på stress, som du skal lytte til og reagere på.
Jeg vil bruge Kim som et eksempel. Kim er 40 år og afdelingsleder i en større virksomhed. En dag, hvor Kim er til et af de sædvanlige ledermøder, bryder han pludselig grædende sammen. Han græder hulkende som han aldrig har grædt før – tilsyneladende helt uden grund. Kim ænser ikke hvad der sker omkring ham. Hans kolleger ser chokeret til, indtil en af dem tager affære. Han følger Kim ud af mødelokalet og ind på et lukket kontor. Kims gråd fortsætter og han ryster over hele kroppen. De sidder en tid sammen og Kims gråd stilner gradvis af og han falder mere til ro. Han er både forvirret og flov, og begynder at undskylde sin mærkelige opførsel. Kims kollega beroliger ham og siger, at det skal han ikke tænke på – det er måske en reaktion på lang tids hårdt arbejde og overbelastning. Han foreslår Kim at de kontakter HR-chefen, for at høre om mulighederne for hjælp til Kim.
Kim får en længere snak med HR-chefen, der råder Kim til at sygemelde sig og tage den med ro i den næste tid. Hun informerer Kim om at virksomheden vil stille psykologhjælp til rådighed, så han kan komme ovenpå igen. Kim ringer til sin kone og fortæller, hvad der er sket, og de aftaler at hun kommer og henter ham.
Lad os se nærmere på, hvad det er for stress-symptomer, som Kim har oplevet igennem den senere tid, men ikke har reageret på.
Kim sidder en dag i sin bil, som er parkeret i carporten ved hans hjem. Han har en oplevelse af at han lige er vågnet fra en drøm. Han er noget forvirret. Han ved ikke om han var på vej til arbejdet eller på vej hjem fra arbejdet. Han sidder noget tid og prøver at komme i kontakt med sin hukommelse, men der var helt tomt. Her ser på sit armbåndsur, Viserne står på kl. syv – men det er ikke til at afgøre om det er kl. syv morgen eller kl. syv aften. Pludselig får han den ide, at han kan regne det ud ved at se efter madpakken i sin taske. Hvis den er der, er det stadig morgen og han var på vej til arbejde, og er den der ikke, er han lige kommet hjem. Madpakken er der ikke, så han konkluderer at han allerede har været på arbejdet. Han er noget rystet og tænker på, om han måske har haft en lille blodprop. Han slår tanken væk og går ind i huset til familien. Han fortæller ikke noget om oplevelsen.
På arbejdet har Kim ofte svært ved at koncentrere sig. Han kan sidde længe og kigge ud i luften, mens tankerne myldrer rundt i hovedet på ham, inden han går i gang med en opgave. Når han går i gang med opgaven, kommer han lige i tanke om, at han skal huske at besvare en mail og går i gang med det. Midt i mailen kommer han i tanke om, at han lige skal huske at ringe til en kunde. Der er optaget, men det minder ham om at han skal have fat i en kollega, som skal ordne nogle ting for ham. På vejen hen til kollegaen, møder han en medarbejder, der lige vil informere ham om noget. Efter samtalen går han tilbage til sit kontor, kigger på sit skrivebord, og begynder at rydde op i en bunke papirer på bordet, indtil telefonen ringer. Det minder ham om at han skal huske at ringe til kunden. Når arbejdsdagen er slut har han ikke nået noget af det, som han havde planlagt. Han beslutter sig gang på gang for, at han må starte dagen med at lave en to-do-liste, men næste dag fortsætter på samme måde, som den forrige.
Fakta: Stress påvirker koncentrationsevnen. Små black-outs, tankemylder og at gå i gang med mange ting, uden at afslutte dem, er karakteristiske tegn på at koncentrationsevnen er påvirket.
Kim er med sin familie på en ferie i Spanien. De sidder på en restaurant og kigger på menukortet, som er på spansk. Kim spørger sin kone hvad ”solomillo” betyder. Hans kone kigger forundret på ham og spørger om han laver sjov med hende, for det samme spørgsmål har han allerede stillet hende to gang. Hun har to gange svaret at det er højreb. Kim kigger forundret på sin kone og spørger hende, om hun laver sjov med ham. Han mener bestemt at han kun har spurgt hende denne ene gang. Kim slår den hen med en tanke om, at det nok er på grund af varmen, eller det glas hvidvin, som han nok lige fik drukket lidt for hurtigt.
Senere på ferien kører de en tur i bjergene. De kører gennem en lang bjergtunnel. Da de kommer ud af tunnelen, glipper Kim med øjnene, da han ser ud på det skarpe lys og den blå himmel. Han kan ikke huske hvor de er. I hvilket land de er, hvor de kommer fra og hvor de er på vej hen. Kim spørger sig selv, om han kan huske hvad han hedder og hvor gammel han er. Det kan han godt. Han tager et fastere greb om rattet, mens han kører og prøver at huske hvor de er. Gradvis dukker det frem fra hans hukommelse. Kim fortæller ikke noget om oplevelsen. Han slår det hen med at han nok bare er ved at blive gammel.
Fakta: Stress påvirker hukommelsen. Når hjernen er overbelastet, kan den ikke længere holde styr på, hvor de forskellige data hører til.
I det sidste halve år har Kim været meget mere syg end han plejer at være. Han har haft flere forkølelser, som han har haft svært ved at komme af med. Han har fået flere penicillin-kure, for både bihulebetændelse og halsbetændelse.
Selv om Kim har haft det rigtig skidt, så er han gået på arbejdet hver dag, som han plejer. Hver gang Kim kommer syg på arbejdet, bemærker flere af hans kolleger det, og spørger ham om det ikke er bedst, at han går hjem i seng, så han kan blive ordentligt rask. Kim slår det hen med, at det ikke er så slemt, og at han allerede havde det bedre. Kim synes ikke han kan blive hjemme på grund af en smule forkølelse – og hvem skal så lave hans arbejde?
Fakta: Stress påvirker immunforsvaret. Det betyder at du derfor er mere modtagelig for infektioner end normalt. Stress kan også forværre symptomerne på kroniske sygdomme, så som allergi, astma, psoriasis og forhøjet blodtryk.
Kim har ondt i maven – en knugende fornemmelse. Nogle gange er smerterne mere voldsomme end andre gange. Som regel aftager smerterne i løbet af weekenden, men tager til igen søndag aften. I ferien forsvinder de helt efter de første feriedage, men kommer igen hen imod slutningen af ferien.
Kims kone er bekymret, fordi det har stået på igennem længere tid. Kim må ofte tage smertestillende piller, for at dulme smerterne. Hun opfordrer Kim til at gå til lægen, for at få undersøgt om det er noget alvorligt. Kim synes ikke det er nødvendigt at gå til lægen. Han mener at det nok er fordi han ikke kan tåle at drikke så meget kaffe, som han drikker på arbejdet.
Fakta: Stress øger anspændtheden i kroppen, som ofte sætter sig som mavepine, hovedpine, smerter i underlivet for kvinders vedkommende, eller som muskelsmerter generelt.
Kim har som oftest madpakke med på arbejdet, men det sker oftere og oftere at han kommer hjem med den igen. Han har simpelthen ikke nået at spise den. Når hans kolleger kommer og spørger om han skal med ned i kantinen og spise frokost, bliver han tit overrasket over, at det allerede er frokosttid. Han skal lige være færdig med det han er i gang med, så vil han gå ned i kantinen og spise sammen med dem. Han fortsætter med at arbejde og kommer først i tanke om aftalen, når kantinen har lukket. Eller han har lige så travlt, så han vil blive på kontoret og spise sin mad, mens han arbejder. Ofte registrerer han slet ikke, at han er sulten og glemmer at spise.
Når han kommer hjem fra arbejdet og sidder ved middagsbordet, har han heller ikke den store appetit, og sidder og stikker lidt til maden. Han har tabt sig så meget, at hans venner er begyndt at spørge ham, om der er noget galt – om han er syg. Kim benægter og joker med at man jo må holde på formerne, når man er en mand i hans alder. Han er kun glad for at han har tabt sig. Der var jo røget nogle ekstra kilo på i de sidste år, så det er ikke nogen skade til at tabe sig lidt igen.
Fakta: Når kroppen er i en tilstand af stress, er hele det indre system hyperaktivt. Dette medfører en øget proteinnedbrydning pga. den høje belastning, og fordi kroppen ikke har ro eller ressourcer til genopbygning. Et givent vægttab vil således også bestå af en egentlig nedbrydning af kroppen, og ikke kun af fedtvævet. Vægtøgning kan også være et stress-symptom. Det kan skyldes, at du ændrer dine sunde madvaner og griber til mere usunde madvaner, når du har for travlt, dropper motionen eller trøstespiser.
Selv om Kim er meget træt, når han går i seng om aftenen, så har han svært ved at falde i søvn. Han har en indre uro. Han ligger og vender og drejer sig, nogle gange i flere timer, før han endelig falder i søvn. Han vågner tit flere gange i løbet af natten, ofte med et sæt, og med en tanke om, at han har sovet over sig. Han har svært ved at falde i søvn igen og tankerne myldrer rundt i hovedet på ham. Situationen har stået på igennem længere tid.
Kim plejer at sove så snart han lægger hovedet på puden, så han undrer sig over, hvorfor han ikke længere sover så godt. Han slår det hen med, at der vist er noget om, at man ikke har et så stort søvnbehov, når man bliver ældre, så det må være et begyndende alderdomstegn.
Kim har en meget ubehagelig oplevelse. Det er en af de aftener, hvor han ikke kan falde i søvn. Han ligger i timer og vender og drejer sig. Han går til sidst ind i stuen og falder endelig i søvn på sofaen.
Pludselig vågner han med et sæt. Han kan ikke trække vejret. Han er badet i sved og han ryster over hele kroppen. Hans hjerte banker voldsomt. Han vil åbne øjnene, men han kan ikke. Han vil bevæge sig, men han kan ikke. Han vil græde, men han kan ikke. Med ét står ordet ”død” meget klart i hovedet på Kim. Det næste ord der kommer til ham er ”åndedræt”. Han begynder så at give sig selv instruktioner i at trække vejret langsomt og dybt. Det er svært. Han hiver stadig efter vejret, men lidt efter lidt får han kontrol over sit åndedræt og kan til sidst trække vejret normalt. Hans temperatur falder til det normale og hans krop falder langsomt til ro. Hjertet har igen fundet sin vante rytme.
Kim ligger en tid og spekulerer over det der er sket, før han falder udmattet i søvn. Han fortæller ikke om sin oplevelse, men slår den hen med at han sikkert har haft mareridt og bare ikke kan huske det.
Fakta: Søvnbesvær skyldes at kroppen og psyken er i et konstant alarmberedskab, som følge af et længerevarende pres og overbelastning. Stresshormonerne pumper rundt i kroppen. Det giver en indre uro, som betyder at det kan være svært at falde til ro.
Kim plejer at have et aktivt og godt sexliv, men han har i den senere tid mistet lysten til sex, og der går efterhånden længere og længere tid imellem at han overhovedet tænker på sex. Når hans kone tager initiativ til sex, føler han sig tit for træt og uoplagt, og vil hellere sove. Når han endelig får lyst, sker det flere og flere gange at potensen svigter ham, allerede inden han kommer i gang, eller også sker det midt i akten. Kim er frustreret og føler sig meget lidt mandig, når det sker. Han har svært ved at tale med sin kone om det, og ved ikke hvad han skal stille op. Han trækker sig mere og mere fra sin kone, og forsøger helst at undgå fysisk kontakt, af skræk for at det skal ende med endnu en dårlig oplevelse. Han føler sig mere og mere usikker – og bliver også nervøs og bange, ved tanken om at hans kone måske vil finde sig en elsker, eller måske ligefrem forlade ham. Kim taler heller ikke med andre om det, synes det er lidt pinligt. Han læser i en artikel, at ca. 50 % af mænd over 40 år lider af potensproblemer, og slår sig til tåls med, at det nok er et vilkår, som han må lære at leve med. Han tænker at han måske skal prøve med Viagra.
Fakta: Stress kan påvirke både sexlysten og potensen. Når potensen svigter, sker der ofte en selvforstærkende reaktion. Selve angsten for at potensen vil svigte, kan i sig selv føre til svigtende potens. For kvinders vedkommende gælder det også at lysten mangler. De kan tillige opleve smerter i underlivet på grund af muskelspændinger, som så forstærker den manglende lyst.
Kim er normalt et forholdsvist roligt og afbalanceret menneske. I den seneste tid har han haft flere sammenstød med kolleger. Han synes ikke de laver deres arbejde ordentligt og han hidser sig op over de mindste fejl. Når han påpeger fejlene, får han gjort det med en ret aggressiv tone, som resulterer i diskussion og sure miner. Han farer op over den mindste uregelmæssighed i arbejdet, og han bliver frygteligt provokeret, hvis han medarbejdere kommer med ændringsforslag til planerne.
Kims kolleger kan ikke undgå at bemærke hans dårlige humør. Flere af dem har spurgt ham, hvorfor han går rundt og er så sur – han plejer at have en god humoristisk sans, som de ikke har set længe. Kim affærdiger dem – han er da ikke sur eller vred, men man kan da ikke gå rundt og grine hele tiden.
På hjemmefronten mærker familien også Kims ændrede humør. Han starter med at skælde ud, så snart han kommer ind ad døren – over sko, der står det forkerte sted i entreen – tøj, der ikke er lagt på plads – legetøj, der ligger på gulvet – kopper, der står på bordet. Han fortsætter under middagen med at irettesætte børnene hele tiden – de smasker og spiser ikke ordentligt – de sidder ikke pænt ved bordet – de snakker med mad i munden og de taler alt for højt. Normalt er det ikke noget, som Kim går så højt op i. Kims kone påtaler at hun synes at han er for skrap overfor børnene. Kim bliver frygteligt irritereret over at hun skal komme her og rette på ham. Han føler sig svigtet og afvist, når hun retter på ham, fremfor at bakke ham op.
De skændes mere og mere hyppigt. Kim kone begynder at forsvare børnene, når de hører på, fordi hun synes Kim er urimelig overfor dem. Kim føler sig udenfor og uretfærdigt behandlet. Han vil gerne have en dybere snak med sin kone, men ved ikke hvordan han skal tage hul på den. Han skubber det hen og udskyder det – til en dag, hvor de har god tid.
Fakta: Stress påvirker humøret. Den konstante overbelastning og det manglende overblik kommer til udtryk i en ”kort lunte”, som kan bunde i en oplevelse af uretfærdig behandling.
Normalt er Kim glad for sit arbejde. Han har været i firmaet i en del år. Han har arbejdet sig op gennem systemet til den lederstilling han har i dag. Hans job er både spændende, udfordrende og meningsfyldt, og han udvikler sig både fagligt og personligt. Han synes lederjobbet er interessant og det passer godt til hans ambitioner. Han vil gerne være en anerkendt og dygtig leder, og læser gerne bøger og avisartikler om aktuelle ledelsesemner og -dilemmaer i sin fritid.
I den senere tid har han mistet gejsten. Han føler sig trist og modløs, når han trækker sig selv på arbejdet mandag morgen – med tanker om, at det godt snart må være fredag eftermiddag igen. Han slæber sig gennem dagen og har ikke rigtig lyst til at engagere sig i noget. Han plejer at være meget effektiv og organiseret i sin måde at arbejde på, men oplever oftere og oftere, at han drejer rundt om sig selv, ikke rigtig får gjort noget færdigt, og bliver mere og mere i tvivl, når han skal træffe beslutninger, både for sig selv og på andre vegne.
Kim forklarer overfor sig selv, at hans manglende engagement skyldes, at han måske har været i firmaet for længe – at det måske også er på tide at se sig om efter et andet job, måske har han stræbt for højt?
Fakta: Stress påvirker energien, gnisten, gejsten og engagementet. I værste fald kan stressen føre til depression og angst, som påvirker selve livslysten.
Kim hører til den aktive og udadvendte type. Han kan lide at holde sig i form. Han spiller fodbold på det lokale old-boys-hold, går jævnligt i fitness-centret og løber gerne et par gange om ugen i den nærliggende skov. Han har som regel også gang i et eller andet projekt på huset. I weekenderne plejer de at arrangere middage med venner og familie. Det sker også, at han går til fodboldkamp med fodboldkammeraterne eller tager en tur i byen med dem. Han er heller aldrig bleg for at give en hånd med, når en af vennerne har brug for praktisk hjælp.
I den senere tid har Kim mistet gnisten. Han er træt og orker ikke ret meget. Når han kommer hjem fra arbejdet, har han allermest lyst til bare at smide sig på sofaen og lave absolut ingenting. Når de har spist sætter han sig til at se nyhederne i TV, mens han sidder og småblunder. Han har droppet sin motion – han synes ikke han har kræfterne til det. Det sker også oftere og oftere at han melder afbud til fodbold, med en undskyldning om at han har en vigtig opgave. Der bliver længere og længere tid mellem hygge-middagene – han har mest lyst til at være alene.
Tingene er begyndt at flyde omkring ham. Han går ustandselig rundt med dårlig samvittighed over, at han ikke kan tage sig sammen til at lave noget. Han har heller ingen energi til at lege med børnene, som han plejer. Han bliver mere og mere eftergivende overfor dem – orker ikke at tage konflikterne. Hans kone er også begyndt at brokke sig mere og mere. Kim føler sig magtesløs og handlingsrammet. Han kan ikke se en vej ud af den onde cirkel, som han oplever at han er kommet i. Hans tanker kredser om at han er en dårlig far, en dårlig ægtemand og en dårlig ven – at han ikke duer til noget. Det ville måske være meget bedre, hvis han boede for sig selv og ikke blev så presset af alle pligterne. Kim skubber tankerne væk og trøster sig selv med, at det nok skal blive meget bedre, når de får ferie.
Fakta: Stress tærer på ressourcerne, både de fysiske og de psykiske. Det konstante alarmberedskab, som du er i, giver en uovervindelig træthedsfornemmelse. Trætheden bliver heller ikke mindre, hvis du samtidig sover dårligt om natten.
Indlægget 10 Stress-symptomer, som du skal lytte til blev vist første gang den Acosti.
]]>Indlægget Må man rose sig selv til en jobsamtale? blev vist første gang den Acosti.
]]>Under samtalen skrev jeg i mine noter om kandidaten; “god til at være god”, da det slog mig, at kandidaten mange gange i løbet af samtalen brugte formuleringen; “jeg er god til at…..”? Udtalelserne kom meget naturligt og i mange forskellige sammenhænge. For eksempel; “det er ikke noget problem, fordi jeg er god til at…..”, “den opgave kan vi sagtens løse, fordi jeg er god til at…….” eller “det problem kommer jeg sjældent ud for, fordi jeg er god til at….”.
Det var derfor helt overflødigt at stille kandidaten et af de klassiske spørgsmål ved jobsamtaler; “hvilke styrker har du?”. Et spørgsmål, som får mange kandidater til at tøve, når de skal besvare det, eller de virker overraskede over at få spørgsmålet.
Indlægget Må man rose sig selv til en jobsamtale? blev vist første gang den Acosti.
]]>Indlægget Må man stå på hænder til en jobsamtale? blev vist første gang den Acosti.
]]>Jobsamtalen med den unge kvinde var forløbet fint, og hun havde gjort et godt indtryk.
Da vi nærmede os slutningen på jobinterviewet, stillede jeg ét af de klassiske spørgsmål til hende: ”og hvorfor skal vi så ansætte dig”? Hun svarede prompte: ”fordi jeg kan stå på hænder”. Dér tog hun fuldstændigt fusen på mig, så det røg lige så prompte ud af munden på mig: ”må jeg se?” – og hun gjorde det! Jeg var færdig af grin og fuld af beundring over hendes kreativitet, impulsivitet og mod. Et herligt overraskelsesmoment.
Desværre var det ikke kreativitet, impulsivitet og mod – og heller ikke fysiske koordineringsevner, som vi skulle bruge i det job, som hun søgte. Så hun fik ikke jobbet. Til gengæld er hun blevet inspirationskilde til vores e-bog om jobsøgning, som handler om 10 ting, som du ikke skal gøre eller være særlig forsigitig med til en jobsamtale – og så vil jeg håbe, at den sjove kvinde fandt et job, hvor hun kunne udfolde sine kompetencer.
Vil du vide mere, så se vores e-bog om jobsøgning,Ting du skal undgå i jobsamtalen
Vores næste e-bog i 10´er-serien om jobsøgning skal handle om overraskelsesmomenter, som virker i jobsamtalen. Hvilke gode overraskelsesoplevelser har du selv haft? Hvordan har du selv overrasket ved en jobsamtale?
Indlægget Må man stå på hænder til en jobsamtale? blev vist første gang den Acosti.
]]>