Hej Dennis,
Jo tak og rigtig godt nytår til dig!
Godt spørgsmål om hvorvidt det er bedst at skrive ud fra de strømninger og impulser, der er inde i dig, eller om det er mere holdbart at skrive ud fra det, du tror folk vil have, og som forlagene generelt kan sælge. Det er et klassisk dilemma, men vær opmærksom på, at det er meget svært at forudsige, hvad folk ønsker i fremtiden, eller hvad forlagene vil satse på. I sin tid var der ikke mange, der gik og tænkte, at verden ventede på syv harry Potter-bøger, og mere end 20 forlag sagde også nej til manuskriptet på den første ord. Fremtiden ER svær at forudsige.
Derfor vil jeg overordnet anbefale, at du følger dine impulser, men også at du gør det på en måde, hvor det bliver skrevet i et sprog og præsenteret på en måde, der er tilgængelig for så mange læsere som muligt. Vær derudover opmærksom på, at det er svært at leve af at være forfatter – uanset, om man skriver eventyr, faglitteratur, skønlitteratur, under pseudonym, leger med formsprog eller noget syvende. Det er derfor en god idé sideløbende med skriveriet at have en plan for, hvordan man kan skabe en holdbar økonomi. Det kan være gennem foredrag og workshops om de emner, man skriver om, konsulent- og freelancearbejde inden for det, man skriver om osv. Det er en model, jeg selv benytter.
Men først og fremmest: Skriv efter det, dit hjerte fortæller dig!
Dbh
Ole
Hej Mylia,
Selv tak og tusind tak for din respons. Det varmer :-).
Og godt spørgsmål: Jeg tænker, at det vigtigste er, at du reflekterer over de fire spørgsmål og ikke, hvor meget dine svar fylder. Der er ikke nogen facitliste, men jeg ville bruge den ledetråd, at dine fire svar skal kunne stå på et enkelt stykke papir med god luft mellem linjerne. Så er det overskueligt for dig, du skærer ind til det vigtigste, og du kan have papiret i lommen, så du altid kan tage det frem. Det er også en god motivationsfaktor i skriveprocessen.
Rigtig god skrivelyst :-).
Bedste hilsener
Ole
]]>