Disse spørgsmål og mange andre kan du få besvaret her, samt får du en analysemodel til at kunne analysere din novelle.

Noveller er små og/eller korte historier på ca. 2-7 sider.  Noveller kan efterligne virkeligheden, men er opdigtet. Altså fiktion. Noveller behandler kun ét emne. Med andre ord er der kun ét handlingsforløb. Man kender personerne fra starten. Der findes forskellige former for noveller bl.a. traditionelle noveller, novelletter og trivialnoveller.

Ved traditionelle noveller er slutningen er ofte overraskende. Det er tit et seriøst/aktuelt emne, der kan sætte tanker i gang hos læseren. Den traditionelle novelle indeholder motiv, følelser og runde personbeskrivelser.

Trivialnoveller ligner virkeligheden, men er mere overfladisk. Man kan gætte slutningen fra starten, og handler ofte om kærlighed. Trivialnoveller følger ofte samme mønster: Problemet opstår. Problemet forværres. Problemet løses uden forklaring. De lever lykkeligt til deres dages ende.  Hvordan er denne novelle i forhold til definitionen?

Analysemodel for gennemgang af noveller

Nævn ganske kort, at genren er en novelle, nævn forfatteren og årstallet for udgivelsen.

1. Giv et kort handlingsreferat. Hvordan passer titlen til novellens handling?
2. Komposition – brug berettermodellen! Hvordan er novellen opbygget, hvordan føres man ind og ud af novellen (in medias res / præsentation, cliff hanger / afrunding)?
3. Hvilken virkning har opbygningen?
4. Fortæller – jeg eller han/hun fortæller? Hvilken virkning har fortælleren på læseren?
5. Personer – giv en karakteristik af hovedpersonen: alder?, udseende?, tanker?, opførsel?, interesser?, job?, sprog? osv. Beskriv forholdet mellem de vigtigste af personer.
6. Miljø og tid – hvilken indflydelse har miljøet og tiden på personerne? Hvor og hvornår udspilles handlingen? Hvor lang tid bevæger handlingen sig over? Er der evt. flash backs?
7. Hvordan er sproget – er der interessante metaforer, tidstypisk slang, hverdagssprog, billedsprog, gentagelser? Hvordan effekt skal sproget skabe?
8. Hvilke temaer dækker novellen? – fx kærlighed, opbrud, integration, håb, venskab, kriminalitet, fællesskab, livskrise, angst. Hvad er hovedtemaet? Er hovedtemaet interessant i dag / for dig?

Fortolkning

1. Hvad er budskabet? – hvad vil forfatteren med novellen (Provokere os? Belyse et emne? Fjerne fordomme? Give os nogen at identificere os med? Overraske os?)?

VURDERING OG PERSPEKTIVERING

1. Hvem er modtageren? Kunne handlingen også have fundet sted f.eks. 10 år frem eller 20 år tilbage i tiden
2. Perspektivering – bevæg dig frit ud og snak generelt om paralleller til fx forfatteren, temaet eller budskabet.

Rigtig god fornøjelse.

Sagprosaen søger at fremstille verden som den forekommer at være. Den prosa, der ikke er opdigtet, kan deles i to hovedkategorier, nemlig ”sagprosa” og ”fagprosa” (eller faglitteratur). Sagprosa afdækker typisk tidstypiske emner der udspringer fra hvornår artiklen er skrevet.

Hvordan er denne artikel i forhold til ovenstående definition?

Analysemodel for gennemgang af sagprosa

Nævn ganske kort, at genren er en artikel / et interview.

1. Hvornår er artiklen fra
2. Hvor er den indhentet fra?
3. Hvem er journalisten (afsenderen)?
4. Giv et kort referat.
   • Hvad er artiklens udgangspunkt? F.eks. en offentliggjort undersøgelse, en politisk nyhed, en indsamling, en retssag, andet?
5. Komposition – hvordan er artiklen opbygget?
   • Rubrik/overskrift, manchet, underrubrikker, brødtekst ( i spalter ?), Er der brugt illustration?
     • Hvad fylder mest?
     • Hvad er fremhævet?
     • Hvad virker iøjefaldende?
     • Hvilken rolle spiller overskriften og manchetten?
   • Illustrationen (fx foto, statistik, tegning) – hvordan passer den til artiklen?
     • Stiller illustrationen kilden i et dårligt lys? Hvilken påvirkning har den på publikum? Gør den os bange / vrede? Skaber den overblik? Er den blikfang, En kendt person? morsom?
6. Kilder – hvilke kilder nævnes / interviewes?
   • Hvad siger de og hvorfor?
   • Hvilken interesse har kilden i at medvirke i artiklen?
   • Giver kilden troværdighed til artiklen?
7. Sprog – redegør for sprog, egenskaber?
   • Er der interessante metaforer, tidstypisk slang?
   • Hverdagssprog, billedsprog, gentagelser?
   • Hvilken effekt skaber brugen af sproget?
8. Temaer – fx opbrud, integration, berømmelse, kriminalitet, kongehuset, livskrise, fattigdom.
   • Hvad er hovedtemaet? Er hovedtemaet interessant i dag / for dig?
9. Budskab og vurdering – hvad vil journalisten opnå med denne artikel?
   • Provokere os? Belyse et emne? Fjerne fordomme? Give os nogen at identificere os med? Overraske os?
   • Hvem er modtagerene?
10. Fortolkning/perspektivering?
    1. Hvilke tanker sætter den artikel igang?
    2. Har du læst, set eller hørt om emnet før? Hvad er din mening/holdning til emnet?
    3. Er der paralleller til fx temaet eller budskabet? Hvilke?

Når du skriver en analyse, er det en god idé at benytte en glidende overgang fra punkt til punkt. Undgå at opstille  besvarelserne med en ny punktliste. Det er ikke sikkert, at alle punkterne passer til din artikel. Brug dem, der passer og find evt. selv på flere, så din analyse bliver sammenhængende.

Drama er opdigtet fortællinger, og er en af de tre fiktive hovedgenrer. Drama er en skuespillerkunst og ses på teaterscenen eller film. Drama kan også læses i manuskripter. Der findes mange former for drama f.eks. tragedie eller komedie. Drama skal ses som en helhed, men består af mange delelementer f.eks: Replikker, rekvisitter, scenografi, musikledsagelse, andre lyde, virkemidler og special effekter osv.

Analysemodel for gennemgang af drama

1. Titel?
2. Forfatter? Instruktør?
   Hvem har skrevet manuskriptet? Instrueret? Lavet kulisser? Kostumer? Kender du noget til disse personer i forvejen?
3. Hvornår er dramaet skrevet?
4. Har du oplevet eller læst det? Hvor? Hvornår?
   Navn på teater? TV? Andre steder? Hvordan var oplevelsen?
5. Referat af handlingen
   Giv et referat af handlingen. Er der en fortæller, eller får du handlingen gennem skuespillernes optræden? Vurdér tiden både sprogligt og historisk.
6. Beskriv delelementerne i dette drama
   Hvad er med? Skuespillere? Replikker? Sceneskift? Virkemidler? effekter? Lyde? Musik?  Andet?
7. Hvis det er et manuskript vurderes følgende:
   • Direkte tale / Replikker ? Vurdér: Længde? Ordvalg? Virkning? Pos/neg? Slang? Ironi? Andet?
   • Regibemærkninger.
     Regibemærkninger er forfatterens anvisninger til instruktør og skuespillere om fx. indretning af scene, lyd. lys…
8. Hvad er hovedtemaet? Nævn evt. også sidetemaer!
9. Skuespillere?
   Hovedroller? Biroller? Statister? Hvem?
10. Lav en personkarakteristik af alle hovedroller!
11. Vurder birollernes og statisternes betydning!
12. Sceneskift/akter?
    Akter: Ofte 3 eller 5 akter (Der skiftes kulisser, holdes pause, o.l.)
    Scener: Hvor mange gange skifter man personer ud på scenen?
    Er det en 3-akter eller en 5-akter? Hvordan skiftes der mellem scenerne? Akterne? Kulisser? Er der en sammenhæng mellem start- og slutscene? o.a.
13. Spænding? Hvordan og hvornår udløses og vises spændingen, det morsomme. Hvad er interessant? Spændende? Uhyggeligt? Sjovt? Alvorligt? Andet?
    • Ved 5 AKTER:
    1. Personer introduceres og konflikten opbygges.
    2. Situationen bliver værre og værre.
    3. Konflikten når sit højdepunkt.
    4. Konflikten  og løsningen vurderes.
    5. Konflikten løses enten lykkeligt eller ulykkeligt.
    • Ved 3 AKTER:
    1. Personer introduceres og konflikten opbygges.
    2. Situationen bliver værre og værre, Konflikten når klimaks. Konflikten og løsning vurderes.
    3. Konflikten løses enten lykkeligt eller ulykkeligt.
14. Hvordan er dramaets scenografi og rekvisitter?
    • Beskriv scenerummet i de forskellige scener/akter!
    • Hvordan passer skuespillere og rekvisitter med dramaets indhold?
    • Beskriv kostumer! Tidsbillede?
15. Hvordan passer overskriften/titlen til dramaets indhold?
    • Er den dækkende?
    • Er den misvisende?
16. Analyse af dramaets problemer
    Hvilke problemer rejses i dramaet? Løses de? Hvordan? Er der tale om en ond cirkel? Gives der en løsning på, hvordan man kommer ud af denne onde cirkel? Har DU en løsning? Kan de løses? Vil problemerne efterlade spor i fremtiden? Er de involverede personer opmærksomme på eller skyld i problemerne? Hvem eller hvad er årsag til problemerne?
17. Hvilke valg tager hovedpersonen (eller hovedpersonerne) i dramaet?
    Analyser 1-3 vigtige valg: Er det et godt eller dårligt valg? Er han/hun  alene om at tage valget? Lokkes han/hun? Hvorfor og hvornår tages valget? Hvilken betydning får valget for personens liv? For andre? Ville DU tage det samme valg? Begrund! Har personens alder/køn/uddannelse o.a. en betydning for valget?
18. Er dramaet subjektivt eller objektivt?
19. Kommunikationssammenhæng:
    1. Afsender?
    2. Budskab?
    3. Modtager? Målgruppe? Er modtager og målgruppe den samme?
20. Sæt hovedtemaet i perspektiv!
    • Hvad kan vi lære af dramaet? Begrund!
21. Sammenlign med andre drama du har læst eller set!

En kortfilm er en film, som i spilletid er kort. Længden af en kortfilm er der delte meninger om, men inddeles typisk i grupperne: under 60 minutter, under 45 minutter, under 34 minutter, 5-15 minutter og 3-4 minutter.

Model for gennemgang af kortfilm

Nævn ganske kort, at genren er en kortfilm

1. Hvad er filmens titel?
2. Hvad er årstallet for udgivelsen?
3. Hvad er filmens grundidé og indhold?
   Giv her et resumé og tal kort om temaer og budskab. Hvordan passer titlen til kortfilmen?
4. Hvilken slags kortfilm er det?
   • Er den observerende? Er seeren fluen på væggen?
   • Er den reflekterende? Skal seerne reflektere over emnet/emnerne?
   • Er den forklarende? Bliver seeren undervist? Med speak? Hvordan?
   • Er den fortællende? For seeren fortalt en historie af en voice over?
5. Hvor stort er filmens univers i forhold til fantasiens univers?
6. Hvordan er filmens form?
   • Er den lineær? Begrund med berettermodellen.
     Se også på, om der er varsler, forhindringer, forhalinger, suspense og komplikationer.
   • Er den cirkulær? Begrund med stjernen i cirklen.
7. Hvordan er filmens udtryk?
   Udvælg i en eller to interessante scener, og beskriv hvilken effekt har de forskellige virkemidler har:
   • Er synsvinklen point of view, dvs. set fra en persons sted eller subjektiv, dvs. som gennem en persons øjne?
   • Er beskæringen supertotal, heltotal, halvtotal, halvnær eller nær?
   • For-, mellem- og baggrund? Hvad sker der?
   • Frø-, normal- eller fugleperspektiv? Hvilken stemning?
   • Er handlingen i eller uden for rammen af, hvad vi kan se?
   • Panorerer, traveller eller tilter kameraet? Hvilken effekt?
   • Kontinuitetsklip, eliptisk klip, krydsklip, montageklip eller matchklip?
   • Hvordan gøres der brug af lys, skygge og farver?
   • Hvordan gøres der brug af reallyd, effektlyd, lydbro og musik? Er der speak eller voice over?

Når du skriver en analyse, er det en god idé at benytte en glidende overgang fra punkt til punkt. Undgå at opstille  besvarelserne med en ny punktliste.

Rigtig god fornøjelse.

Hjemmesider findes på Internettet. Skrives/laves typisk af et mediebureau og redigeres løbende af en webmaster. Webmasteren kan være professionel, altså en der får penge for at lave den, eller det kan være almindelige private folk. Mediebureauer laver typisk den indledende opsætning. Den bestilles eller laves af  folk, som vil aflevere et budskab eller en information. En hjemmeside kan også være reklame for et produkt eller en ydelse, fra en virksomhed. Den kan handle om ét bestemt eller flere emner, som kan være alle emner.  Teksten kan være kort eller lang.  Kan indeholde brudstykker af andre genrer f.eks. tegninger, fotos, digte, artikler.. osv. Den indeholder ofte en masse computerskabte effekter, såsom animerede billeder, gæstebøger, fora, butik, links og meget andet.

Analysemodel for gennemgang af hjemmesider

1. Hvad hedder hjemmesiden? Hvad er hjemmesideadressen? Hvilken nationalitet har den?
2. Hvem er webmaster? Er webmasterens mailadresse nævnt? Hvad er den?
• Er mediebureauet nævnt? Hvem er det?
3. Hvad handler hjemmesiden om?
4. Hvornår er hjemmesiden lavet? Hvornår er den sidst redigeret?
   

Indhold

1. Indhold af hjemmesiden?
   (Nævn ALLE hjemmesidens elementer! Er den stor eller lille? Er den på mere end 1 side? Hvor mange?)
2. Hjemmesidens opbygning?
   (Hvilke computerskabte elementer indeholder den? Overskrift? Blikfang? Layout? Andet? Se definition!)
3. Er hjemmesiden illustreret? (foto/tegning)
   • Beskriv billedet/billederne!!
   • Hvordan passer billedet og billedteksten med hjemmesidens indhold?
   • Tag evt. det dominerende billede, og analyser dette.
4. Hvordan passer overskriften til hjemmesidens indhold?
   • Er den dækkende?
   • Er den misvisende?
5. Hvordan er teksten?
   Lang og indviklet, spændende, oplysende, fortællende, andet?
6. Er hjemmesiden inddelt i afsnit, og har den mellemoverskrifter, som passer til afsnittene?
7. Sproget?
   Hvordan er sproget? Er der brugt talesprog, skriftsprog, andet? Er en bestemt ordklasse dominerende i hjemmesiden?
8. Positive/negative ord
9. Anvendes der:
   • Slang?
   • Ironi?

Emne / problemer

1. Hvilke problemer/emner nævnes i teksten?
   Er der en løsning/forklaring på dem? Tror du på løsningen/forklaringen? Vil den sælge et produkt?
2. Hvad kan du bruge siden til? Hvad kan andre bruge siden til?
3. Er hjemmesiden subjektiv eller objektiv?
4. Kommunikationssammenhæng:
   • Hvem er afsender?
   • Hvad er budskab?
   • Hvem er modtager? Målgruppe? Er modtager og målgruppe den samme?
5. Hvad synes du om hjemmesiden? Begrund!
6. Sammenlign hjemmesiden med andre “tekster” du har læst, set, lavet…..!

Rigtig god fornøjelse!

Et portræt kan have mange forskellige former, det kan være et maleri, et fotografi eller en skulptur. Der findes både selvportrætter og regulære portrætter. Forskellen ligger i, at et selvportræt er et portræt af hovedpersonen selv. Et portræt kan også være skrevet, og er der tale om et skrevet portræt er det en biografi/selvbiografi. Måden at genkende et skriftligt portræt er ved at kigge på sproget, der skal være skrevet meget malende.

I en portrætanalyse er det vigtigt at man arbejder sig ind i portrættet og dermed lærer hovedpersonen at kende. Før du går i gang med en portræt analyse, så gør dig tanker om hvordan du vil analysere portrættet, start med at analysere portrættet som et billede.

Analysemodel for gennemgang af portrætter

Kig på billedet, undersøg grundigt og opdag detaljerne.

Beskrivelse af portrættet (præsentation)

1. Genre? Er det et portrætbillede, skulptur, tekst, tegning, maleri, fotografi, fotoserie, redigeret digitalbillede eller andet?
2. Hvem forstiller portrættet? Uddyb hvem personen er/var? Forklar gerne med baggrundshistorie om personen.
3. Titel?
4. Hvem er fotografen, maleren, tegneren? Hvem er kunstneren? Biografiske data: fødested, bopæl osv.?
5. Hvor er portrættet fundet? Internettet? avis? museum? magasin mm. Hvem er udgiveren evt. forlag? angiv dato. Er billedet aktuelt?

Materialer og teknik

1. Teknik? Billedmanipulation? Hvordan er billedet beskåret? Hvordan er billedet blevet fremstillet, er det ved en indscanning, et fotografi, et oliemaleri, helt/delvist digitalt, akvarel, tegning el. lign?

Udformning

1. Portrættets udformning? Hvad er der vist i billedet? Er det virkelighedstro, abstrakt, fantastisk, stiliseret eller andet? Hvordan er billedet bygget op? Beskriv evt. forgrund, mellemgrund og baggrund. Beskriv synsvinklen, fugleperspektiv, frøperspektiv el. Normalperspektiv. Evt. analyser billedet efter en billedeanalyse.
2. Komposition? hvor er de vigtigste elementer placeret? F.eks. i midten, i bunden, i en trekant, i et gyldent snit? Dominerende bevægelser, linjer? blikretning? Er billedet i flere dimensioner? rumvirkning? overlapninger, differentieret størrelsesforhold v.h.a. lys/skygge eller ved farver?
3. Farvevalg? Hvilke farver er der brugt i billedet? lys, mørke, primære/sekundære farver, komplementærfarver, kolde, varme, harmoniske mm.? Beskriv lyset i billedet, naturligt lys, modlys eller medlys, lyskilder, placering, lysmængde, hårdt eller blødt, skyggevirkning mm.

Fortolkning af portrættet

1. Budskab og fortolkning. Hvordan vil afsender have modtager forstår hovedpersonen?
   Hvorfor er portrættet lavet som det er? Hvilke tanker og følelser kommer der til udtryk, beskrev portrættets stemning såsom: glæde, uhygge, angst, tryghed, romantik, rædsel eller kaos? Giver portrættet udtryk for en konflikt? Hvordan er hovedpersonens ansigts udtryk?
2. Symbolik? Stemningskabende elementer? Symbolske elementer?

Vurdering og perspektivering

1. Perspektivering. Hvordan er portrættet i forhold til andre billeder du har set? Er der andre sammenlignelige billeder, artikler, tekster, mm. der belyser emnet med samme /anden problemstillinger? Sammenlign evt. med andre personer kunstneren har portrætteret.
2. Vurdering? Forhold dig til billede og afsender, begrund. Er billedet typisk for dets samtid, og genre? Hvilke samfundsgrupper kan billedet henvende sig til?
3. Konklusion. Hvad kan du ud fra din analyse konkludere? Kunne hovedpersonen blive afbilledet på en anden måde, og hvordan? Opfatter alle hovedpersonen og billedet på samme måde? Begrund!

Rigtig god fornøjelse

Skriv i kommentarboksen herunder…

Mange tak for hjælpen!
– Analysemodel.dk

PEST er en analysemodel som bruges til at analysere det eksterne makro miljø og de forhold som have indflydelse på den pågældende virksomhed.

Analysen tager udgangspunkt i 4 områder:

• Political factors (Politiske forhold)
• Economic factors (Økonomiske forhold)
• Socio-Cultural factors (Sociale og kulturelle forhold. Holdninger, værdier mv.)
• Technological factors (Teknologiske forhold)

Analysen kan betragtes som en slags tjekliste og kvaliteten af analysen afhænger af de inputs som brugeren indsætter under de enkelte punkter. Listen er ikke udtømmende og listen kan ydermere overlappe visse steder.
Ved udarbejdelse af analysen skal man være man være selektiv og kritisk over for de input man giver modellen. Det giver nemlig ikke meget mening at have en meget lang liste med alle mulige punkter. Så er det bedre at have nogle få væsentlige, gennemtænkte og uddybende punkter:

Film er levende billeder, og man kan inddele film i to hovedgenrer/storgenrer:

Dokumentarfilm. De fortæller en ikke-opdigtet historie, der viser udsnit af virkeligheden. Længden af disse er ofte 50 min., men kan være mere eller mindre, ofte en serie af film.

Featurefilm fortæller en opdigtet historie, men kan i tilfælde godt ligne virkeligheden. Featurefilm bliver også kaldt spillefilm. Længden af disse er ofte 2-2½ time, men kan være fra fem minutter til fire timer. Er spilletiden over tre timer, kan filmen betegnes som en helaftensfilm. Kortfilm varer typisk fra fem minutter til ca. en time. Der findes serier af film, som hører sammen, f.eks. Ringenes herrer, Star Wars, X-Men, Harry Potter og mange andre film.

Film kan omhandle alle emmer, og følgende er eksempler på undergenrer: Krigsfilm, reklamefilm, socialrealistiske film, katastrofefilm, thriller/psykologisk drama, krimi/kriminalfilm, actionfilm, westernfilm, musicalfilm, komedie, farce, historisk drama, romantisk drama, science fiction, eventyrfilm, dogmefilm, familiefilm, ungdomsfilm, børnefilm, stumfilm og tegnefilm. Ofte er flere genrer blandet sammen.

Film produceres af et team af folk: Manuskriftforfatter, instruktør, fotograf, skuespillere, scenografer, musikere og mange andre. De samarbejder om at fortælle den samme historie.
Film kan vises i biografer og tv, og typisk udgives også på video og DVD. Film bruges bl.a. til underholdning, undervisning, nyhedsformidling, reklamer… osv.

Analysemodel for gennemgang af film

1. Hvad er filmens titel?
2. Hvem er forfatter og instruktør? Hvem er medvirkende (Nævn de vigtigste) og er det kendte skuespillere?
3. Nationalitet: I hvilket land er den lavet? Hvilket år er den lavet?
4. Hvilken hovedgenre/storgenre? Hvilken/hvilke undergenrer?
   (Hvad er kendetegnende for denne genre?)
5. Referat – Giv et referat med dine egne ord. Er det en DVD så undgå at bruge resumeet fra bagsiden af coveret.
6. Hvordan er spændingen i filmen? Hvor har filmen sine spændende punkter? Er den direkte chokerende? Lægges der langsomt eller hurtigt op til spændingen? Er der overraskelser?
7. Filmens opbygning? Indledning = anslag, Afslutning = udtoning, Speciel effects? Hvordan vises problemerne? Hvilke vendepunkter er der i filmen? Andet?)
8. Beskriv fotograferingen!
1. Beskriv farver og motiver! Kunstige eller naturlig farver? Glade eller sørgmodige farver? Kunstig eller naturligt lys?
2. Er der specielle ting, du har lagt mærke til?
3. Indstillinger, er de klip der optages til en scene. Hvor lang tid varer det korteste klip?
4. En scene er en række af indstillinger der er klippet sammen for at beskrive en del af handlingen. Er der mange af dem? Hvor lange er de?
5. Er der supernærbilleder? (F.eks. et øje der fylder hele billedet)
6. Er der nærbilleder? Close-ups af f.eks. et ansigt tæt på.
7. Halvtotal? Motiver der ses halvt, f.eks. fra livet og opad.
8. Total? Hele motivet ses.
9. Panorama (long shot)? F.eks. et landskab.
10. Frø- normal- og fugleperspektiv? Hvad bruges, hvornår bruge de og hvilken effekt har disse?
11. Er billederne rolige eller bevæger de sig?
12. Tiltning: bevæger kameraet sig op og ned.
13. Rulning: bevæger kameraet sig rundt om noget.
14. Zoom: Går kameraet tæt på (zoom in) og væk igen (zoom out)
15. Travelling/tracking/kamerakørsel: Sidder f.eks. fast på en bil i fart!
9. Hvor foregår handlingen? Beskriv de vigtigste steder!
10. Historisk tid? Årstal? Fortid, Nutid og/eller Fremtid?
11. Personbeskrivelse?
    Beskriv hovedpersonerne! Hvilken udvikling sker der med personerne i løbet af filmen? Hvorfor?
    Beskriv de vigtigste bipersoner?
    Benyttes der statister? Hvor? betydning?
12. Følg én eller flere hovedpersoner! Gør sådan: Find 5-25 steder hvor personen vises! Første og sidste gang personen vises i filmen skal ALTID med. Hvert sted skal du undersøge dette: Hvor er personen? Hvordan ser personen ud? (Påklædning? Kropssprog?) Hvem er personen sammen med? Hvad foretager personen sig? Hvordan har personen det? (følelser?) Begrund! Hvad vil personen foretage sig om lidt? Er der særlige elementer, (F.eks. Ting? Farver? Lyde? Ord?) der understreger eller viser den situation, personen er i?
    Lav et skema over oplysningerne!
13. Sproget? Dansk? Engelsk? Andet? Højt/lavt sprog? Lange eller korte samtaler? Er samtalen eller billederne vigtigst i filmen? Monologer? Dialoger? Andet?
14. Positive/negative træk i filmen?
15. Hvilke ting vises kun og forklares ikke? Kropssprog? Handling uden ord? Følelser? Lyde? Andet?
16. Filmens tema/emne? Hovedtema? Sidetemaer?
17. Analyse af filmens emner:
    Hvilke problemer rejses i filmen? Løses de (hvordan?) Er der tale om en ond cirkel? Gives der en løsning på, hvordan man kommer ud af denne onde cirkel? Har DU en løsning? Kan de løses? Vil problemerne efterlade spor i fremtiden? Er de involverede personer opmærksomme på eller skyld i problemerne? Hvem eller hvad er årsag til problemerne?
18. Lyd? Menneskestemmer? Titelmelodi? Underlægningsmusik? Andre lyde? Naturlige lyde = reallyde? Eller kunstige lyde = effektlyde? Larmende? Stilhed? Stemning?
19. Er filmen subjektiv eller objektiv?
20. Afsender? Budskab? Modtager? Målgruppe? Er modtager og målgruppe den samme?
21. Hvad synes du om filmen? Begrund!
22. Fortolkning/perspektivering? Modsætninger? Begreber? Hvilke tanker (associationer) sætter filmen i gang hos dig? Har du læst, set eller hørt om emnet før? Hvad er din mening/holdning til emnet?
23. Sammenlign filmen med andre film du har set!

Rigtig god fornøjelse

SWOT er en forkortelse af ordene: Strengths, Weaknesses, Opportunities og Threats – oversat til dansk: Styrker, svagheder, muligheder og trusler. SWOT analysen hjælper dig gennem en simpel proces med at skabe struktur og overblik over en given virksomhed styrke- og konkurrencesituation. Det sker gennem fokus på de fire ovenstående kategorier, nærmere specificeret: virksomhedsinterne (egne, indre) styrker og svagheder, samt virksomhedens eksterne (udefra givne) muligheder og trusler. Bemærk virksomhed kan dække over personer, firmaer, o.a organisationer.

En SWOT-analyse kan bruges til at analysere en nærmere beskrevet udfordring eller tendens (eksempelvis svært at rekruttere nye medarbejdere) i relation til de styrker og svagheder virksomheden internt råder over til at kunne imødegå muligheder og trusler.

SWOT-analysen kan give et billede af den aktuelle strategiske situation og giver dig et overblik over, hvor virksomheden står lige nu. Du kan derfor benytte analysen på et overordnet strategisk niveau til at evaluere virksomheden.